30 janeiro de 2010
Ole Skovsmose har holdt en pause siden 1996, hvor der har været fokus på den akademiske karriere. Men nu har han igen fokus på kunsten.Privatfoto
MALERI: Ole Skovsmose har ikke lavet meget kunst siden 1996, men nu er han igen klar med en ny udstilling
I dag åbner Ole Skovsmose en udstilling med nye malerier i Galleri Inuit. Han har holdt en længere pause, hvor han har fokuseret på sin akademiske karriere - men nu er fokus igen i høj grad rettet mod kunsten.
Han har ikke malet siden 1996, og siden er der sket lidt af hvert. Han er blevet gift med Miriam fra Brasilien, og han tilbringer omkring halvdelen af sin tid i Brasilien, hvilket er med til at tilføre noget nyt til hans malerier.
- Man får nogle andre farver med, når man er et sted, hvor der er sol. Og man får også farverne med tilbage i flyet rent mentalt, forklarer Ole Skovsmose.
I sine nye malerier arbejder han især med blikke. Inspirationen fandt han, da han sad i et venteværelse inden en operation i Brasilien.
- Øjet rører livets horisont. Det er ikke depression eller desperation, men de sidder sådan og kigger. Men mine billeder behøver ikke være i et venteværelse eller et andet bestemt sted, forklarer han.
Skitser med sort tusch
Han startede med at lave skitser med sort tusch.
- Men jeg ville have lidt mere komplekst ind. Jeg startede med en sort tusch, men ændrede det til rødt. Det passede ikke helt til stemningen. Der er en lidt glad karnevalsstemning i den røde tusch. Det kan jeg godt lide, og det har jeg arbejdet videre med i flere malerier, forklarer han.
I det hele taget har Ole Skovsmose altid arbejdet meget med forskellige projekter. Han arbejder med temaer baseret på, hvad han ser og oplever.
- Jeg skal hele tiden have noget livsvigtigt at arbejde med. Det er ikke sådan, at jeg falder i svime over en kop og den måde, den kaster skygger, forklarer han.
Arbejdet bremsede kunsten
Frem til 1996 havde Ole Skovsmose en fornuftig karriere som kunstner. Samtidig havde han en akademisk karriere. Men i 1996 blev han professor, og de akademiske opgaver hobede sig op.
Det betød, at der stort set ikke var tid til at arbejde med kunsten, og det ærgrede Ole Skovsmose.
- Når man ikke har tid nok, bliver man ked af det. Det er ligesom at være god til at spille klaver, men kun have tid til at spille om lørdagen. Så bliver man ærgerlig, når man er nødt til at spille efter noder igen, forklarer han.
I august gik han formelt på pension som professor, men allerede i foråret blev kunsten taget op igen. Og nogle af billederne på udstillingen har måttet vente længe på at blive færdiggjort.
- Jeg har arbejdet meget med større billeder op til 1996, hvor jeg blev professor. Så da jeg gik på pension, overvejede jeg, om jeg skulle starte noget nyt. Men jeg valgte at fortsætte på de store billeder, jeg havde været i gang med. Det var en kæmpe udfordring, forklarer han.
Især var han spændt på, om han kunne holde niveauet fra før, men flere af billederne blev han så tilfreds med, at de er med på udstillingen.
Ole Skovsmose har da heller ikke genstartet karrieren for at blive fritidsmaler.
Kunsten skal have kvalitet, og udstillingen på Galleri Inuit er den første siden pausen.
- Derfor er det også følelsesmæssigt vigtigt, hvordan den tager sig ud, forklarer han.
Han har allerede smugkigget, inden udstillingen er helt klar, og han er indtil videre meget godt tilfreds.
